Bestyrelsesmøde i Klassisk Badeby den 30.4.2025
Tilstede: Lise, Birgit, Pia, Lasse og Jette
Fraværende: Kirsten og Elin
Dagsorden:
1. Godkendelse af referat fra sidst
2. Konstituering af ny bestyrelse
3. Økonomi (Kirsten har sendt budgettet)
4. Sanghæfter (Nytrykte) pris?
5. Saunastatus – Vedligeholdelse
6. Kommende arrangementer: Stor badedag, Stor kagedag, Solnedgangssang, White night,Sildebord
– Fastsættelse af datoer
– Planlægning
– Tovholdere til diverse arrangementer
6. Forslag om vinterbadedag
7. Fællesspisning
8. Evt.
1. Referat godkendt
2. Bestyrelsen består nu af: Jette (Formand), Lise (næstformand), Birgit (Menig medlem), Lasse (Menig medlem), Kirsten (Kassér), Pia (suppleant) og Elin (Suppleant).
3. Kirsten har sendt mail omkring budgettet. Foreningen har en fin økonomi.
4. Lise har de nytrykte sanghæfter. Prisen for de nye er 30 kroner. Man kan ikke længere låne hæfterne til solnedgangssang, men må købe et hæfte hvis man vil deltage.
5. Saunaen skal renoveres. Der skal ny trappe. Søren har påtaget sig at lave en ny trappe til saunaen. Skorstenen skal ligeledes repareres. Der skal ny røghat, spændebånd og skamolplade. Lasse sørger for nævnte del.
Der skal indkøbes nye sten. Disse skal udskiftes hvert år. Ydermere skal yderdelen vaskes og imprægneres.
Vi efterlyser frivillige til at deltage i arbejdet. Skriv en mail til jette.lohse@youmail.dk
Vi afsætter fredag den 13.6. (over middag), Lørdag den 14.6. klokken 10.00 og evt. søndag den 15.6. Vi mødes ved saunaen.
6. Store badedag: søndag den 13.7.klokken 11.00. Musikken starter ligeledes klokken 11.00 – (Tovholder Pia, Lise og Birgit) Stor kagedag: Søndag den 27.7. klokken 14.00-16.00 (Birgit er tovholder) – ”Syng solen ned” starter søndag den 29.6. og slutter søndag den 10.8. Det starter en halv time før solnedgang (Tovholder er Lise og Jette) – ”White night” fredag den 8.8 (Tovholdere foreningsmedlemmer). – ”Sildebord” søndag den 24.8. klokken 13.00 (Tovholdere foreningsmedlemmer).
7. Der er kommet et forslag omkring vinterbadedag. Vi er i bestyrelsen enige om at det ikke ligger i Klassisk Badebyregi at planlægge dette, men hvis andre vil arbejde videre med idéen, er de velkomne. Dog vil vi gerne arbejde videre med at arrangere en dag hvor vi booker et vildmarksbad.
8. Fællesspisning torsdag den 11.9. på ”Lisestuen.” – Invitation og tilmelding kommer senere.
9. Evt: Ingen punkter
Ny dato for bestyrelsesmøde: Klokken 16.00hos Birgit